Så er endnu en ny måned startet i mit liv og det går bare super godt 🙂
Vi begynder fra nu af at lave en ny gruppe for hver måned så er det nemmere at følge med....
4/2 10 - Vi har været i MG i dag og da vi kom hjem kom der en ergoterapeut for at give mor og far nogle gode fif til hvordan de kan træne min krop så jeg blir´ bedre til at kunne de ting jeg skal i forhold til min alder. Nogle af øvelserne er super sjove, faktisk så sjove så jeg
klukker af grin
9/2 10 - I dag har jeg haft besøg af min søde sundhedsplejeske Bennedikte. Hun siger at det bare går super godt fremad med mig og at det godt kan være mine tænder der gør at jeg ikke sover så godt om natten lige pt.
Hun syntes også vi skulle prøve med majsvælling til natten for at se om det kan mætne mig mere, men kan det ikke det skal vi fortsætte med Infertrini.
14/2 10 - Som om man ikke har været nok ramt....så ligger man da lige underdrejet for en gang mellemørebetændelse, ondt i halsen og snot i lange baner. Gider bare ikke sygdom mere 😥
Holder mor vågen om natten fordi det bare gør ondt alle vegne, måtte en tur i lægevagten til aften og er nu på pencillin...bare det snart går over.
21/2 10 - Så er jeg ved at være på højkant igen🙂
Feberfri, men hoster stadig og det gør ondt!
Jeg gik glip af MG sidste gang, så nu håber jeg at jeg er frisk til vi skal ses igen, det er så hyggeligt og så trænger både mor og jeg til at komme lidt ud efter den sygdoms omgang.
23/2 10 - Var hos lægen i dag og skulle egentligt have været vaccineret, men det kunne hun ikke fordi jeg stadig er på pencillin. Fik ny tid til i næste uge...
24/2 10 - I dag har jeg været til kontrol på sygehuset og der sagde vægten rigtig øv. jeg håber det er fordi det er en anden vægt og fordi jeg har været syg. Orker ikke og skal gennem alt det der endnu engang🤔
Mor og far er rigtig bange for at den er gal igen...skal på Riget på fredag til hjerte scanning og så må de også lige tjekke mine tarme, så vi kan blive rolige.
26/2 10 - Så har jeg været på Riget og fået tjekket mit hjerte, det drøner bare der du af som det skal😀
Også når jeg er hysterisk, det blev nemlig lige testet...
Jeg har et lille hul, men det har 20% af Dk´s befolkning uden at vide det, jeg ved det bare fordi jeg er blevet tjekket. Det betyder ikke noget og der skal ikke gøres noget ved det, faktisk havde den læge der scannede mig også sådan et lille hul fortalte han.
Han kunne ikke tjekke mine tarme, så det må vente til jeg kommer til Odense den 22. marts.
da vi kom hjem kom min søde sundhedsplejeske Bennedikte og hun syntes jeg er en dejlig frisk pige, der følger godt med. Blev dog tosset på hende da hun skulle veje mig - det gad jeg ikke. Havde ike taget på, men de siger alle sammen at det er pga. min sygdom i sidste uge, så det regner vi med.🤩